Væltet lastbil på Hirtshalsmotorvejen

Foto: Per Frank Paulsen

En væltet lastbil spærrer i øjeblikket det ene spor på Hirtshalsmotorvejen i nordgående retning ved Aalborg.

En lastbil er omkring middagstid væltet om på siden i starten af Hirtshalsmotorvejen i nordgående retning ved Aalborg.

Lastbilen ligger i grøften, og det er kun det inderste spor, der er farbart.

I følge vagthavende ved Nordjyllands Politi var et af dækkene på lastbilen sprunget, hvorefter lastbilen er kørt i grøften og væltet om på siden.

Der er i øjeblikket redningsarbejdere på stedet, men det er endnu uvist, hvornår begge spor igen er farbare.

På trods af, der kun er et farbart spor, glider trafikken problemfrit.

Der er ingen tilskadekommende ved hændelsen.

Opdatering klokken 16:00: Vejen er ikke længere spærret.

Flere nyheder fra TV2 Nord