Valgflæsk, flødeboller og meget mere: Her er nordjydernes valgtraditioner

Har du faste valgtraditioner? Det har mange nordjyder, og der er mad involveret i de fleste. Se nogle af dem her.

- Jeg plejer at have mine børn med op og stemme, så de forstår hvor vigtig en ands stemme er i det store hele, og vi snakker om valget på vej derop og på vej hjem, så laver vi lækker mad og hygger med det, og så kommer der kage på bordet og så følger ungerne med ind til de falder om kuld.

Sådan lyder en valgdag for Tina Henriksen, der er en af de mange nordjyder, der har delt deres valgtraditioner på TV2 Nords Facebook-side.

Her spurgte vi, om der var ting, madretter eller andre traditioner, der er lige så sikre på en valgdag som at der skal sættes et kryds. Og det er der!

- En god stegt rødspætte med kartofler og persillesovs og så fjernsynet stillet ind på andet end valg, skriver Carsten Christensen, der altså har fået nok valg, når han har sat sit eget kryds,

Og en speciel madret er tradition for mange. Udover stegt flæsk som mange melder ind med er stjerneskud, flæskesteg og sågar flødeboller på menuen.

Og så er der en tradition hjemme ved Rasmus Nielsen:

- Vi falder tit i søvn på sofaen.

Har du en valgtradition? Del den med os på Facebook.

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland