Om fire uger skal der sættes kryds, og i dag fik politikerne lov til at sætte deres valgplakater op. Men plakaterne skal overholde regler for størrelse, placering, ophængning, nedtagning og meget mere. 

Reglerne kan du blive klogere på herunder. 

Folketinget har den 27. december 2014 vedtaget en ændring af vejloven og privatvejloven, der indeholder regler for ophængning af valgplakater på vejareal. Derudover har Folketinget den 21. februar 2017 vedtaget en ændring af de to love, der bl.a. ændrer begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater.

Retningslinjer for ophængning af valgplakater
Partiernes, kandidatlisternes, kandidaternes m.fl. plakatopsætning er reguleret i lov om offentlige veje m.v. (vejloven), se lov nr. 1520 af 27. december 2014 med senere ændringer, og lov om private fællesveje (privatvejloven), se lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 med senere ændringer.

Reglerne for ophængning af valgplakater er ens over hele landet.

Der skal ikke søges om tilladelse til at hænge valgplakater op, men det skal ske efter de regler, der er gengivet nedenfor.

Hvad er en valgplakat? 
Loven definerer en valgplakat som ”en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2."

For at være omfattet af de regler, som fritager partier, kandidatlister og kandidater m.fl. for at skulle søge vejmyndigheden om tilladelse til at hænge valgplakater op, skal valgplakaten opfylde disse krav.

Ønsker man at ophænge større plakater, bannere, skærme med levende tekst og billeder m.v., skal der således stadig søges om tilladelse hertil hos den pågældende vejmyndighed.

Hvornår må valgplakater hænges op? 
Ved lovændringen i 2017 er begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater blevet ændret. Valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (f.eks. menighedsrådsvalg), må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen indtil 8 dage efter valget. Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse.

Hvornår skal valgplakaterne være taget ned igen? 
Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.) skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning.

Hvor og hvordan må valgplakater hænges op? 
Valgplakater må hænges op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen på både offentlige og private veje. Derudover må valgplakater på offentlige veje også hænges på vejtræer, hegn samt på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.

Valgplakater skal ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Valgplakater må endvidere ikke hænges op på en måde, der medfører skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed. Det er derfor ikke tilladt at sømme, nagle eller skrue valgplakater op i træerne, ligesom der heller ikke må saves eller beskæres for at kunne hænge valgplakater op.

Ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (f.eks. partiorganisationen), der har iværksat ophængningen af valgplakaterne. Oplysninger om en juridisk person (partiorganisation eller lignende) skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende. Kravet om oplysning af e-mailadresse er nyt og følger af lovændringen i 2017.

Hvor må valgplakater ikke hænges op? 
Valgplakater må ikke hænges op:

• på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,
• i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.,
• i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,
• på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,
• på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende,
• nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra den nærmeste kant af valgplakaten,
• lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,
• højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten, eller
• på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

Endvidere skal valgplakater ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Hvornår kan myndighederne nedtage valgplakater og hvem skal betale udgifterne herved?
Valgplakater, som er ophængt i strid med ovennævnte regler, skal nedtages inden 24 timer efter, at vejmyndigheden har meddelt påbud herom.

Vejmyndigheden kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for ovennævnte frist eller er ophængt uden for den tilladte periode. Vejmyndigheden kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med reglerne og ikke indeholder de krævede kontaktoplysninger.

Vejmyndigheden skal straks efter nedtagning bede ophængeren henholdsvis kontaktpersonen om at afhente valgplakaterne. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valget, kan destrueres. 

Vejmyndigheden eller politiet kan altid straks tage valgplakater ned, der er hængt op, så de udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Vejmyndighedens og politiets udgifter til nedtagning af valgplakater samt udgifter til udbedring af skader på vejtræer og indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er anført på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Hvis valgplakaten ikke indeholder de nævnte kontaktoplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

KILDE: Økonomi og Indenrigsministeriet