Vandet skyller ind i huse i Hobro

Lige nu kæmper beredskabet i Hobro mod vandmasserne for at redde flere huse fra vandskader.

Flere kloakker i Hobro er fredag eftermiddag sat ud af spil. Vejarbejde og opgravninger har dannet en masse løs grus, der har stoppet kloakkerne. Vandet kan derfor ikke løbe væk, og i stedet har det søgt tilflugt i flere huse langs Adelgade i Hobro centrum.

Når bilerne kører forbi på vejen skaber det bølger i vandet, og det betyder ekstra vand ind i de udsatte huse. Beredskabet afventer nu, at der kommer en slamsluger, så de kan få gjort fri passage i kloakkerne.

- Om en times tid håber vi på, der er styr på tingene, lyder det fra Casper Weissberg, der er indsatsleder.


Seneste nyt

fra Nordjylland