Vandplaner koster arbejdspladser

Den tvivl der bliver sået om metoder og virkemidler i vandplanerne har fået mange landmænd op i det røde felt. 1000 af dem har meldt sig ind i bæredygtigt landbrug, der advarer om, at det får alvorlige økonomiske konsekvenser for hele samfundet, hvis vandplanerne bliver en realitet.

Mere end 5000 arbejdspladser i stalden, på slagteriet og hos den lokale håndværker i Nordjylland vil forsvinde, hvis de kommende vandplaner gennemføres har Bæredygtigt Landbrug regnet ud.
- Jeg synes det er en katastrofe, ikke bare for landbruget, men for samfundet, siger Flemming Fuglede Jørgensen, Næstformand, Bæredygtigt Landbrug.
Dansk landbrug har en gæld på 350 milliarder kroner. Hvis erhvervet kollapser på grund af ekstra lovgrav på miljøområdet er det ikke længere kun et problem for erhvervet.
- Hvis ikke vi kan få lov til at forrente vores gæld til vores kreditorer, så er det ikke længere landbrugets problem, men hele samfundets, siger Flemming Fuglede Jørgensen.
- Det er jo ikke værrer at landbruget mister arbejdspladser af hensyn til naturen, end at andre virksomheder har skulle lukke på grund af miljøet, siger Thorkild Kjeldsen, Formand, Danmarks Naturfredningsforening, Nordjylland.
Faktisk mener Danmarks naturfredningsforening, at det er et ganske udmærket princip at landbruget betaler
- Det er forurener, der skal betale efter sig. At samfundet så kompenserer landbruget, det er helt fint for os, siger Thorkild Kjeldsen, Formand, Danmarks Naturfredningsforening, Nordjylland.
- Der er sat penge af til nogle af de virkemidler, som skal sættes i gang, siger Peter Kaarup, Kontorchef, Miljøcenter Århus.
Der er afsat 200 millioner i Nordjylland og godt en halv milliard kroner på landsplan, det rækker ikke langt, mener Flemming Fuglede. Alene i Nordjylland bliver konsekvensen at mindst 12 procent af landbrugsjorden skal dyrkes mindre intensivt eller oversvømmes.
- Stakkels Danmark siger jeg bare. Det her kommer til at koste på velfærden, når det gennemføres. Det er ikke kun bønder der rammer. Det rammer hele udkantsdanmark, siger Flemming Fuglede Jørgensen, Næstformand, Bæredygtigt Landbrug.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord