Efter 45 millimeter regn: Vandstanden i Elling Å stiger voldsomt

Foto: Thomas Gaardsmand

Foto: Thomas Gaardsmand

Foto: Thomas Gaardsmand

Foto: Thomas Gaardsmand

1 af 4

Vandstanden stiger i Elling Å, hvor Beredskabet er rykket ud for at undgå oversvømmelser.

Elling Å nord for Frederikshavn er søndag eftermiddag endnu engang i færd med at gå over sine bredder.

Ifølge DMI har området fået omkring 45 milimeter regn siden midnat natten til lørdag, og vandstanden i åen er på blot en time steget hele 15 centimeter.

Derfor er Nordjyllands Beredskab blevet indsat til at pumpe vand væk fra åen og forsøge at holde vandstanden nede.

Arbejdet er så omfattende, at man har tilkaldt pumper fra Beredskabsstyrelsen i Thisted, som assistance til det lokale brandvæsen.

I oktober 2014 gik Elling Å over sine bredder med store oversvømmelser og ødelæggelser til følge. Siden har en lang proces for at få etableret diger været i gang, og det arbejde er stort set færdigt, fortæller Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit Hansen (Soc. dem.)

Til gengæld går det noget mere trægt med at få udvidet hullet under Skagensvej, så åen får mere fri passage og større kapacitet, når de store regnmængder kommer. Det er en statslig opgave, som Frederikshavn Kommne ikke har noget at gøre med. 

02:03

Beredskabet og beredskabsstyrelsen har kæmpet hele søndag for at få kontrol over Elling Å, hvor vandstanden er steget og endnu engag har truet med at oversvømme Elling.

Luk video

 

Flere nyheder fra TV2 Nord