Vandt 100.000 - havde ingen sygedage

Karen Marie Sønder Laustsen vandt kr. 100.000 skattefrit. Hun har ikke haft nogen sygedage i de sidste 12 måneder. Hun arbejder som postomdeler i Nibe Postcenter, og det er Post Danmark som trækker lod blandt medarbejdere med ingen eller få sygedage.

<b>Nul sygedage</b>
Karen Marie Sønder Laustsen, postomdeler ved Post Danmark hos Nibe Distributionscenter var med i firmaets lodtrækning, hvor hun vandt 100.000.

<b>Post Danmark trækker lod</b>
Hvert år trækker Post Danmark lod blandt de medarbejdere med ingen eller få sygedage.
- Da jeg blev kaldt til samtale hos min postmester, var min første tanke; Årh, hvad er der mon i vejen, siger hun til Nyhedsposten.

<b>100.000 kroner</b>
Hun havde ikke haft nogen sygedage de sidste 12 måneder, og vandt på den baggrund, en af hovedpræmierne.

Karen Marie Sønder Laustsen siger:
- Jeg har jo først og fremmest været heldig, at jeg ikke har været rigtig syg i år. For havde jeg været det, var jeg selvfølgelig blevet hjemme i seng. Men når det er sagt, så er jeg nok heller ikke så pylret. Jeg spillede fodbold tidligere i år og fik trykket ribbenene, og der gik jeg jo på arbejde næste dag. Og det var heldig, for ellers havde jeg jo ikke vundet de 100.000 kroner, siger hun videre.

<b>Mange vindere i Post Danmark</b>
Karen Marie Sønder Laustsen var en af to medarbejdere, som hver vandt kr. 100.000. Derudover vandt seks medarbejdere med en sygedag, hver kr. 25.000 - 30 medarbejdere med maksimalt to sygedage, vandt hver et gavekort på kr. 2.500 - og endelig vandt 300 medarbejdere, også med maksimalt to sygedage, hver præmier til en værdi af 500 kroner.

Det er anden gang, at Post Danmark sætter pengepræmier på højkant, blandt medarbejdere med få sygedage.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord