Vane-indbrudstyve i Aars måske fanget

Politiet forfulgte i dag to østeuropæiske indbrudstyve, der var på spil i Aars. De står måske bag en række indbrud.

Nabo så tyve i villa
Tirsdag middag så en nabo i Aars, at to unge mennesker var i færd med et indbrud i en villa. Naboen henvendte sig til tyvene, hvorefter de delte sig og stak af. Den ene tyv satte sig ind i en bil, hvor en chauffør ventede. Den anden stak af til fods.

Forfulgte tyve i bil
Naboen tilkaldte politiet, og kørte selv efter bilen. Han forfulgte den til Nibe, hvor politiet tog over og kunne anholde de to personer i bilen.

Måske bag række af indbrud
De to anholdte på henholdsvis 22 og 26 år er fra Litauen, og kørte i en engelsk registreret bil. Politiet eftersøger stadig den tredje mand, som stak af til fods i Aars.

Indbrudstyvene står måske bag en stribe andre indbrud i Aars. Det vil politiet nu undersøge.


Seneste nyt

fra Nordjylland