Vaneforbrydere uden opsyn

Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder har ikke vaneforbrydere under opsyn.

<b>Magtesløse</b>
Samfundet er i dag magtesløse overfor kriminelle som den 35-årige mand, der torsdag aften voldtog en 86-årig kvinde i Brønderslev.

<b>Tages op politisk</b>
Det får to nordjyske medlemmer af folketingets retsudvalg til se nærmere på om vaneforbrydere får den rigtige straf

<b>Tre gange voldtægt</b>
Den 35-årige mand der torsdag aften voldtog en 86-årig kvinde i Bønderslev er to gange tidligere dømt for voldtægt. Og sammenlagt med anden kriminalitet har han siddet i fængsel i over 10 år.

<b>Løsladt</b>
Så sent som den 30. november blev han løsladt, alligevel var han uden nogen form for offentlig tilsyn.

<b>Kriminalforsorgen</b>
Kriminalforsorgen er magtesløs, når en person, som den 35-årige voldtægtsforbryder, først har udstået sin straf.

<b>Sociale myndigheder</b>
For de sociale myndigheder gælder det, at de ikke på eget initiativ kan tage kontakt til kriminelle, det er alene op til den straffede.

<b>Retssystemet</b>
Det danske retsssystem tager nemlig udgangspunkt i, at man er fri, når man har udstået sin straf.
Det betyder at det offentlige kun kan føre tilsyn med vaneforbrydere, hvis det er en del af deres dom,.

Karsten Lauritsen (Venstre) og Flemming Møller Mortensen (Soc.dem.) vil nu tage problemet op i deres folketinggrupper.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord