Varebil kolliderer med kampvogn under øvelse

En mand blev såret, da en civil bil og et militært køretøj støder frontalt sammen på flyveplads.

En mand blev såret, da en varebil og en pansret mandskabsvogn tirsdag kolliderede under en øvelse på Flyvestation Aalborg. Det oplyser vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.

Den sårede, der var fører af varebilen, slap fra ulykken med skrammer eller muligvis et brækket ben.

- De to køretøjer kørte frontalt sammen. De deltog begge i øvelsen, men chaufførerne har tilsyneladende misforstået hinanden, siger Poul Badsberg.

Politiet har optaget rapport om ulykken, der efterfølgende vil blive undersøgt af Forsvarets Auditørkorps.


Seneste nyt

fra Nordjylland