Varetægtsfængslet efter indbrud og biljagt

 Varetægtsfængslet efter indbrud og biljagt

En er varetægtsfængslet og fire andre sigtet efter et indbrud i Nibe

Ved midnatstid gik alarmen gik i SuperBest i Nibe, hvor tyve havde brækket et vindue op. Politiet rykkede hurtigt ud og opdagede en Opel Calibra, der kørte fra stedet med stor hastighed.

Politiet måtte opgive at forfølge bilen da hastigheden var alt for høj. En patruljevogn udlagde derfor sømmåtter på vejen, og den taktik virkede. Bilen blev bragt til standsning og fem mænd først i 20'erne fra Ranum-egnen blev anholdt.

Overvågningsbilleder fra forretningen viste, at de anholdte havde været på gerningsstedet, og de er nu alle sigtet for indbruddet. En af mændene blev tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør. Han havde en række kriminelle forhold på samvittigheden, og han kan se frem til en påskeferie bag tremmer.


Seneste nyt

fra Nordjylland