Varetægtsfængslet i fire uger efter skuddrama

En 36-årig mand blev varetægtsfængslet i 4 uger i et lukket grundlovsforhør ved retten i Frederikshavn, efter skuddrama i Sæby.

Den 36-årige er sigtet for drabsforsøg eller medvirken til drabsforsøg og han nægter sig skyldig.

Ved skudepisoden blev to mænd såret af skud fra et oversavet jagtgevær. Den ene var i livsfare efter at være blevet ramt i maven, mens den anden fik læderet sin hånd.

Formentligt er der også sigtelser på vej til de to sårede mænd.

Årsagen kan politiet ikke udtale sig om, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Flere nyheder fra TV2 Nord