Varevogn og personbil kører frontalt sammen

Uheldet skete på landevejen ved Aalestrup klokken 06.41.

Tidligt fredag morgen har der været et trafikuheld på hovedvej 13 nær Aalestrup. To biler, en personbil og en varevogn, er kørt frontalt sammen. Der var en person i hver af bilerne.

Indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Caspar Weisberg oplyser, at de to involverede personer blev kørt på hospitalet i Aalborg med ambulance, men at de var ved bevidsthed.

De to biler blev totaltskadede ved sammenstødet.

Oprydningsarbejdet var overstået cirka klokken 7.40 og hele landevejen var spærret, mens det stod på.


Seneste nyt

fra Nordjylland