Varm sommer giver massive tog-forsinkelser

En hel time - så stor blir forsinkelsen for DSB på strækningen mellem Aalborg og Fredericia, hvis sommeren blir lige så varm sidste år.

De gamle og slidte skinner kan ikke tåle de høje temperaturer når sommersolen får dem varmet op. Det betyder at DSB på de varme sommerdage højst må køre med 80 km/t, det er visse steder en halvering af den normale hastighed.

Mange steder i landet indfører DSB en såkaldt nødkøreplan, der skal tage højde for forsinkelser, men på strækningen Aalborg-Fredericia bliver forsinkelserne for store til, at der kan arbejdes med en nødkøreplan.

Det betyder at rejsende må regne med en rejsetid på tre en halv time på strækningen mellem Aalborg og Fredericia.

- Det er hamrende ærgerligt, at vi nu for sjette år i træk skal have en sommer med massive forsinkelser hos DSB, og det er jo ikke fordi vi har gjort opmærksom på, at der skal gøres noget på det her område. Vi har jo råbt op om, at der er virkelig er gamle skinner specielt i Nordjylland, siger Rasmus Prehn (Soc. Dem.) til TV2/Nord


Seneste nyt

fra Nordjylland