Varmen fylder campingpladserne

Poolen i Hedebo Camping er godt fyldt op for tiden. Foto: Lone Vad Dam

De nordjyske campingpladser er fyldt op for tiden. Flere må endda afvise flere end de plejer. Grunden er den bedste danske sommer i mange år.

Humøret er højt på Hedebo Camping i Sæby.

- Solen skinner og folk er glade. Så det kunne ikke være bedre. Vi kan helt sikkert mærke, at varmen er kommet til Danmark, siger ejer Eric Christensen.

I uge 28-30 er Hedebo vant til at afvise eller videresende gæster. Men i år må campingpladsen skuffe endnu flere.

- Vi afviser flere end vi har gjort de sidste mange år - og det skyldes helt sikkert vejret.

Hedebo Camping er ikke alene om at nyde solens varme stråler. Blandt andet i Skagen, Øster Hurup og Thisted er der fuldt booket op - og også her må de afvise flere end normalt.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord