VEB avancerer til 2. pladsen

VEB Vendsyssel Badminton Elite, vandt torsdag over Gentofte og ligger nu nr. 2 i Badmintonligaen. Foto: Vendsyssel Badminton Elite

Med en 4-2 sejr over Gentofte, ligger VEB nu på andenpladsen i Badmintonligaen.

Trods afbud fra en sygdomsramt Thomas Laybourn, lykkedes det VEB at vinde med 4-2 i torsdagens udekamp mod holdets onde ånd, Gentofte.

Det var VEB's femte sejr i seks kampe i denne sæson, og holdet ligger nu på andenpladsen i Badmintonligaen.

- Det er langt, langt bedre end forventet, men vi skal stadig holde fokus på at sikre os pladsen i Top 4. Det har vi sukket efter i flere sæsoner, så det vil være en stor præstation af os, mener VEB's sportschef Peter R. Jensen.

VEB sejrede som ventet i de tre singler, mens det blev til nederlag i damedouble og mixeddouble, hvor Nicky Bach afløste Thomas Laybourn. Dermed var det igen herredoublen med Nikolaj Overgaard og Zvonimir Durkinjak, som skulle spille 4-2 sejren og alle tre point hjem til Frederikshavn/Skagen.

Har du et godt tip?