VEB slog Greve

Vendsyssel Elite Badminton slog tirsdag aften de danske mestre fra Greve.

Tirsdag aften vandt badmintonspillerne fra Vendsyssel Elite Badminton overraskende over danmarksmestrene fra Greve med 4-2 i Arena Nord i Frederikshavn. Klubben selv kalder sejren for en af de flotteste i klubbens historie siden oprykningen til Badmintonligaen i 2006.
- Det hersker der ingen tvivl om. Og hvor havde vi bare brug for at vinde en kamp, hvor modstanderne var favoritter, siger sportschef Peter R. Jensen i en pressemeddelelse.
Torsdag klokken 19 spiller Vendsyssel Elite Badminton igen på hjemmebane i Frederikshavn. Her er modstanderen Solrød Strand.


Seneste nyt

fra Nordjylland