VEB-spiller vandt Dansk Grand Prix

Førsteplads og to andenpladser til VEB-spillere i Dansk Grand Prix.

To spillere fra Vendsyssel Elite Badminton mødtes søndag eftermiddag i finalen i damedouble i Dansk Grand Prix i Lillerød, og det blev Christinna Pedersen, der trak det længste strå mod Mette van Dalm.

Christinna Pedersen og Mie Schjøtt, Greve, vandt 19-21, 21-18, 21-8 over danmarksmestrene Mette van Dalm og Helene Kirkegaard, Team Vestsjælland. Sejren indbragte vinderne 8.000 kr. til deling.

Christinna var også i finalen i mixeddouble sammen med Rasmus Bonde, Team Aarhus, men parret tabte 21-18, 18-21, 13-21 til Ann Lou Jørgensen og Joachim Fischer, Kastrup-Magleby, som også vandt DM for fem uger siden i Frederikshavn.

Christinna Pedersen og Mette van Dalm begynder nu forberedelserne til tirsdagens nedrykningskamp i Horsens. VEB-truppen samles allerede mandag.

- Det er vigigt, at vi er klar, når det går løs i Horsens, og derfor samler vi alle spillerne i Frederikshavn fra mandag eftermiddag, fortæller sportschef Peter R. Jensen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord