VEB tabte i drama

Skovshoved havde marginalerne på deres side, da de besejrede Vendsyssel Elite Badminton i Arena Nord i et Golden Set.

Efter at de to hold hver havde vundet tre kampe, måtte dysten tvinges ud i et såkaldt Golden Set. Her skulle herredoublerne møde hinanden igen. Nordjyderne tabte knebent i tre sæt i den første kamp, og i Golden Set viste Skovshoved sig for stærke og vandt 21-19.

- Vi er selvfølgelig skuffede. Jeg synes spillerne gav, hvad de havde, men jeg havde håbet, at vi kunne nå en semifinale, siger træner, Peter R. Jensen.

Jan Ø. Jørgensen spillede en kamp på det jævne for Skovshoved. I første sæt var nordjyden bagud med 0-6 til vendsyssels Eric Pang, men trods den sløje start vandt Jørgensen alligevel i to sæt. 


Seneste nyt

fra Nordjylland