VEB's tredje sejr af tre mulige på hjemmebane

Foto: PEPS

Tre sejre i fire kampe - alle hentet på hjemmebane i Arena Nord. VEB har dermed fået den flotteste start i Badmintonligaen siden oprykningen i 2006. Torsdag aften vandt VEB 5-1 over oprykkerne Solrød Strand.

Efter tirsdagens kanonsejr over Greve var det spændende at se, om Vendsyssel Elitebadminton også kunne levere varen som favorit. Det gik fint. Peter Mikkelsen i herresingle 2 vandt for fjerde gang ud af fire kampe. Faktisk vandt Vendsyssel Elitebadminton alle kampe undtagen mixdoublen. Her måtte Rikke Axelsen og Thomas Laybourn strække våben i deres første kamp sammen.De fire tophold i Badmintonligaen vandt alle deres kampe torsdag aften. Dermed forbliver Vendsyssel Elitebadminton på fjerdepladsen, men der er nu skabt et hul på fire point ned til Værløse på femtepladsen.

- Det er dejligt at ligge på fjerdepladsen og have 9 ud af 12 mulige point. Det har vi ikke prøvet, siden vi rykkede op i 2006. Vi fungerer meget bedre som et hold i denne sæson, og selv om det irriterede os lidt at spille to hjemmekampe på tre dage, har det været godt for sammenholdet. Onsdag eftermiddag slappede vi bl.a. af sammen i Scandic The Reefs tropiske badeeventyr, fortæller sportschef Peter R. Jensen.

Vendsyssel Elitebandmintion spiller på hjemmebane igen i næste runde, tirsdag 8. november mod Team Aarhus.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord