Folk forsvinder fra yderområderne: Veddum kæmper for overlevelse efter skolelukning

Veddum har mistet både børnehave og skole, mens den lokale købmand også kæmper. Nu rykker byen sammen i kampen for overlevelse.

Tendensen har været den samme i mange år. Mange folk forlader yderområderne for at samle sig i de store byer. 

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så er antallet af borgere i regionen steget med cirka 10.000 borgere siden 2009. Det er dog Aalborg Kommune, der trækker en stor del af læsset, da Aalborgs befolkningstal er steget med mere end 20.000 borgere. 

Det er kun Aalborg, Brønderslev og Rebild Kommune, har oplevet en stigning i antallet af borgere siden 2009. Så mange af de nordjyske kommuner kæmper gevaldigt med at holde på og tiltrække nye borgere. 

Veddum kæmper

Det gør sig også gældende i Mariagerfjord Kommune. Her er antallet af borgere faldet med lige omkring 1.000 personer. 

Og det kan mærkes rundt omkring i de små lokalsamfund. Blandt andet i Veddum. Veddum er en lille by med 351 indbyggere. Indtil for nyligt havde byen både kommunal børnehave og en skole i nærheden, men det er snart slut. Børnehaven lukkede 1. januar, og den nærmeste skole lukker til sommer. 

Børnehaveudfordringen har byen selv klaret. 4. Januar åbnede en privat børnehave nemlig i byen. 

- Der er meget styrke i det her samfund og meget viden om, at hvis vi vil noget, så skal vi gøre det selv. Vi forventer ikke at få noget foræret af kommunen, fortæller Jan Thøgersen, der er pensionist. Det er også ham, der slår græsset på det arealer, hvor der tidligere har ligget huse i Veddum. 

Skolen ligger i Skelund, der har 443 indbyggere. Nu har byen så også fikset den udfordring. De er allerede nok tilmeldte til en friskole i Skelund, der kan åbne i 2020.

- Med de mennesker vi har nu, så tror jeg, at der er styrke til, at vi klare det. Det ville bare være så meget dejligere, hvis man ikke skulle have så meget modstand. Men man kan jo se, at de landsbysamfund, hvor der er en rimelig stærk gruppe af ildsjæle, de klarer sig. De finder ud af det, og det skal vi også nok, fortæller Jan Thøgersen, der er pensionist. Det er også ham, der slår græsset på det arealer, hvor der tidligere har ligget huse i Veddum. 

Mandag aften er der inviteret til borgermøde for alle borgerne i de to landsbyer. De skal finde ud af, hvordan de sikre sig, at de får en friskole.

På dagsordenen til mødet er blandt andet punktet "Kan vi stå sammen i byen??", mens der også afholdes idéudvikling om, hvad lokalerne på den gamle skole skal bruges til, da en eventuel friskole ikke vil komme til at fylde lokalerne helt ud.

Herunder kan du se befolkningsudviklingen i netop din kommune:
 

Indbyggertal i Nordjylland:
Region Nordjylland579908589605
Brønderslev3572936339
Frederikshavn6237859960
Hjørring6705964668
Jammerbugt3894538480
Læsø19801817
Mariagerfjord4271841958
Morsø2202220394
Rebild2886629917
Thisted4543043584
Vesthimmerlands3839337045
Aalborg196388215443
VIDEO: Mandag aften var der borgermøde i Skelund, og reporter Mathias Hobolth Østerlund var med. 

Seneste nyt

fra Nordjylland