Vejforvirring i Hjørring Kommune

 Vejforvirring i Hjørring Kommune

I 2009 skiftede Skagensvej ved Uggerby navn til Tverstedvej fordi Hjørring Kommune allerede havde en Skagensvej inde i Hjørring. Alligevel fortsætter Tverstedvej med at hedde Skagensvej på din GPS, på krak.dk og degulesider.dk.

Det kunne have fået fatale følger, da der onsdag aften skete et uheld på netop den vej, hvor navneforvirringen er total.

Thomas Lindrup, der er sygemeldt som politimand, bor ikke langt derfra og har i snart to år kæmpet for at få ændret navnet på kortene, så man undgår at eks. ambulancen kører forkert.

- Ligegyldigt hvem jeg snakker med, sender de mig bare videre i systemet, siger Thomas Lindrup til TV2/NORD.

Hos Hjørring Kommune er man overrasket over, at der stadig er navneforvirring.

- Det overrasker mig meget. Vi har gjort det, vi fra kommunens side kunne, siger formanden for Teknik og Miljøudvalget, Jørgen Bing (SF).

Få hele historien i TV2/NORD kl. 19.30


Seneste nyt

fra Nordjylland