Vejgaard uden drikkevand

Bydelen Vejgaard i Aalborg har stået uden drikkevand siden torsdag aften, men ingen ved, hvorfor, fordi vandværket ikke kan træffes. Der går rygter om, at det er et brud på et vandrør.

Borgerne i Vejgaard i Aalborg har siden torsdag aften ikke haft vand i hanerne. Det er ikke muligt at få kontakt til vandværket, så hvad problemet skyldes, er ukendt.

Beboere i området fortæller, at vandet var forsvundet omkring klokken 20.00 torsdag aften. Her til morgen er det endnu ikke kommet tilbage igen.

Der går rygter i området om, at det kan skyldes et stort brud på et vandrør, men det er endnu ikke bekræftet.

Ifølge TV2/Nords kilder, har det endnu ikke været muligt at få kontakt til vandværket, som må formodes at vide, hvad der er galt, siden borgerne i Vejgaard står uden vand.

TV2/Nord følger sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland