Vejret forbedrer sig

Aalborg har fået sin del af sneen, men endnu ikke noget der kan genere trafikken for alvor.

Vinteren kigger forbi i Nordjylland i dag, men ifølge vejrudsigten skulle der være mildere vejr på vej allerede i morgen, hvor temperaturen kan stige op til 8 grader.

Et kraftigt og omfattende lavtryk omkring Island sender en front med udbredt nedbør ind over Nordjylland, og den ventes at have passeret Jylland og Fyn i løbet af den kommende nat. Derefter strømmer mildere luft ind over os fra vest.

Temp. mellem 0 og 3 graders varme.

Torsdag formiddag endnu skyet med lidt slud eller sne i de østlige egne, ellers kommer der en del sol de fleste steder, bortset fra lokale byger. Temp. stiger til mellem 3 og 8 grader og let til frisk vind fra vest og nordvest.

Med temperaturer omkring frysepunktet, vil der være risiko for rimglatte veje flere steder i Nordjylland.

For udførlig glatføreprognose henvises til hjemmesiden vintertrafik.dk

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord