Velkendt indbrudstyv anholdt i Aalborg

Foto: Per Frank Paulsen

Nordjyllands Politi kunne lørdag omkring midnat anholde en særdeles velkendt indbrudstyv i Aalborg.

Lørdag omkring midnat slap heldet op for en ung indbrudstyv fra Aalborg. Manden som er midt i tyverne begik indbrud på Vestavej i Aalborg, og efterfølgende blev han observeret af vidner, da han forlod stedet på scooter.

Politiet kunne efterfølgende anholde tyven, som viste sig at være en særdeles god kending af ordensmagten, idet han ved adskllige lejligheder har gjort sig skyldig i tyveri.

Denne gang var han sluppet af sted med blandt andet smykker og noget computerudstyr fra adressen i det sydvestlige Aalborg.

Manden fremstilles søndag i grundlovsforhør.

Har du et godt tip?