Vellykket fansæson

Foto: Rune Borre-Jensen (arkiv)

AaBs sæsonkortholdere blev i dag takket af klubben før kampen mod HB Køge.

AaB har hentet ni sejre og én uafgjort i deres seksten hjemmebanekampe. Det er ifølge klubben tilfredsstillende, og én af grundene til at 500 af klubbens sæsonkortholdere blev fejret i et pre-match arrangement.

Her fik tilhængerne en gratis stadionplatte - to røde pølser og en kold fadøl. Og de unge blev underholdt med en bordfodboldturnering.

- Vi skal huske at fejre vores sæsonkortholdere, som betyder meget for klubben, siger Lynge Jacobsen til TV2/Nord.

Desuden gik Lynge Jacobsen og Jakob Ahlmann på talerstolen og roste tilskuerne for deres opbakning. Lynge Jacobsen håber dog på, at der kommer flere bolche-stribede fans på lægterne i fremtiden.

- Vi har en målsætning om at sælge 80 procent af billetterne på forhånd. Men det vil tage tid, siger Lynge Jacobsen til TV2/Nord.

Efter arrangementet gik fansene tilbage på tribunerne. Her kunne de se AaB vinde 1-0 over HB Køge på mål af holdets suveræne topscorer Niklas Helenius.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord