Vendsyssel FF vinder topdyst

Bredbånd Nord Arena i Hjørring blev søndag indviet med maner, da Vendsyssel FF besejrede Lyngby 2-1 i 1. Division. Vendelboerne fører nu divisionen.

Vendsyssel FF kan meget vel blive det tredje nordjyske hold i Superligaen. Søndag gjorde holdet sit til, at næste sæson skal spilles i den fornemste række.

Hjørrings nye stadion, Bredbånd Nord Arena skulle indvies og de inviterede gæster var divisionens ubesejrede tophold fra Lyngby.

Simon Okosun satte for alvor gang i festen, da han 15 minutter inde i kampen gjorde det til 1-0 til hjemmeholdet.

Færøske Hallur Hansson øgede knap 20 minutter senere føringen til 2-0.

Stillingen holdt ind til 10 minutter før tid, hvor Lyngby fik reduceret. Men hjemmeholdet holdt stand og indtager nu førstepladsen i divisionen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord