Vendsyssel Håndbold mangler 270.000 kroner

Håndboldklubbens hovedsponsor lukker til nytår. Nu søger de kommunale sponsorkroner.

Det ambitiøse håndboldprojekt Vendsyssel Håndbold er i pengenød. Klubben hovedsponsor Din Hjemmepleje lukker med årets udgang og det har ikke været muligt at få en aftale med Frederikshavn Forsyning i stand.

Derfor søger klubben nu Frederikshavn Kommune om sponsorkroner. I økonomiudvalgets dagsorden til deres møde på onsdag uddybes ansøgningen. Klubben søger om et ekstraordinært sponsorat på 270.000 kroner i 2013.

I dagsordenen fremgår det at kommunens budgetterede midler til eliteidrætsområdet er fordelt og at der heller ikke er midler at finde på markedsføringskontoen.

Økonomiudvalget bevilgede i maj 100.000 kroner til sponsorering af klubben, men den nye ansøgning skal behandles og der er mulighed for at bevilge ekstraordinær sponsorstøtte.


Seneste nyt

fra Nordjylland