Vendsyssel klarede den ikke

Nordjyderne tabte 1-2 mod Horsens. Dermed er det afgjort for nordjyderne – ingen Superliga for denne gang.

Drømmen om tre nordjyske hold i Superligaen faldt totalt sammen søndag eftermiddag, da AC Horsens vandt kampen mod Vendsyssel FF.
3-1 blev slutresultatet, der betyder, at AC Horsens kan blive i Superligaen. Dermed står nordjyderne fra Hjørring tilbage med en flot, men ubrugelig, andenplads i 1. division.

Kampen bølgede frem og tilbage. Første mål blev scoret af den nordjyske side - brasilianeren Tiago Leonco fra Vendsyssel skød bolden i mål lige før pausen i 41. minut, dermed var nordjyderne godt på vej mod Superligaen da de to hold gik til pause.

Efter pausen blev, der sat hårdt pres mod nordjyderne. Mikkel Jespersen fra Horsens scorer til 1-1 i 51. minut. Og islandske Kjartan Finnbogason fra AC Horsens satte i kampens sidste minutter et endeligt mål.
Der var dog spænding til det sidste, hvor et rødt kort til André Bjerregaard fra Horsens gav frispark. Men Jonas Gemmer fra Horsens gjorde det hele forbi kort før kampens ende, 3-1 til østjyderne. Og sådan endte kampen, der satte en stopper for drømmen om tre nordjyske hold i Superligaen. Dermed er Horsens klar til endnu en sæson i den bedste række, mens Vendsyssel fortsætter i 1. division efter sommerpausen.


Seneste nyt

fra Nordjylland