Vendsyssel lejer 18-årig AaB-spiller

Foto: Tv2nord.dk

Moses Opondo er blevet tilknyttet Vendsyssel FF på en halvårig lejekontrakt

Vendsyssel FF har lejet 18-årige Moses Opondo fra AaB i det næste halve år. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Moses Opondo har fået sin fodboldopdragelse i Bangsbo Freja og kom i 2011 til AaB's fodboldcollege. Her har han siden udviklet sit talent og dyrket sin fysik, hurtighed og den energiske tilgang til spillet.

Vendsyssel FF har haft Moses Opondo som prøvespiller i sæsonopstarten og var med på banen, da Vendsyssel spillede første testkamp mod Viborg. I den periode har han imponeret i sådan en grad, at han det næste halve år bliver permanent tilknyttet klubben.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord