Vendsyssel taber knebent i nedrykkeropgør

Søndag gæstede det tidligere Superliga-hold Vendsyssel FF Vejle.

Nedrykkerholdet Vendsyssel FF har været godt kørende de seneste par uger, men mødte søndag sin overmand, da de gæstede Vejle Boldklub på udebane, i 1. division.

Kampen begyndte meget jævnbyrdigt, men uden de store chancer. Det jævnbyrdige spil fortsatte ind i anden halvleg, hvor Jelle van der Heyden fra Vendsyssel FF var tæt på at score et par gange.

Kort før den regulære spilletid sluttede, sparkede Vejles Arbnor Mucolli bolden ind i feltet, hvor Kjartan Finnbogason opsnappede den og sendte bolden i nettet til 1-0.

Sejren betyder, at Vejle nu ligger nummer et i tabellen, mens Vendsyssel FF indtager syvendepladsen. 

Vendsyssels næste kamp er på næste søndag, klokken 15.00 på hjemmebane mod Næstved BK. 


Seneste nyt

fra Nordjylland