Vendsyssel tæt på redning

Vendsyssel Elite Badminton er tæt på at sikre sig endnu en sæson i den bedste badminton-række. Holdet vandt sikkert den første nedrykningskamp mod Horsens med 4-1.

Et afbudsramt Vendsyssel-hold vandt sikkert med 4-1 på udebane over ligaens dårligste mandskab, Horsens.

Damedoublen Mette van Dalm og Yu Qi knuste i første kamp Horsens-parret Louise Gräce Nielsen/Louise Koch med 21-5 21-8.

Vendsyssel kom foran 2-0 i mixdoublen. Den vandt Christinna Pedersen og Casper Lund i en tæt kamp med 21-18 23-21.

Det var også jævnbyrdigt i 2. herresingle, og igen med Vendsyssel lige et par bolde bedre. Kristian Nielsen vandt 21-19 21-17.

I Damesingle var der klø til Vendsyssels unge Lærke Foldsted, som tabte 21-12 21-9.

Vendsyssels fjerde sejr kom i herredoublen. Her vandt Robert Blair og Thomas Røjkjær.

Flere nyheder fra TV2 Nord