Vendsyssel Teater i top 12 på international liste

Det nye Vendsyssel Teater er kommet i fint selskab. Teateret er med i top 12 over de bygninger i verden, der er set mest frem til i 2016, lyder det fra et internationalt magasin.

Det er ikke kun her i Nordjylland, at vi har set frem til Vendsyssel Teater. Teateret ligger i top 12 over de bygninger, som man har set mest frem til.

Det vurderer det internationalt anerkendte design- og arkitekturmagasin Dezeen.  

Teateret ligger på liste med blandt andre Pingtan Art Museum i Kina og Tate Modern extension i England. Se hele listen her.

Vendsyssel Teater i Hjørring er tegnet af Schmidt Hammer Lassen, som blandt andet også har stået bag Aalborg Universitets Hospital og Det Kongelige Bibliotek i København, i samarbejde med det lokale arkitektfirma Finn Østergaard.

Teateret slår dørene op den 14. januar 2017. 


Seneste nyt

fra Nordjylland