Vendsyssel-træner før topkamp: - Et vigtigt skridt mod oprykning

Vendsyssel kan med en sejr mod Skive bringe sig inden for top-3 i første division.

Efter næsten at være blevet sat i toppen kan første divisionsklubben Vendsyssel FF med en sejr torsdag aften mod Skive taget et stort skridt mod oprykningspladserne.

Der resterer kun fire runder af Alka Superligaen, og nordjyderne er i skrivende placeret på en fjerdeplads.

På førstepladsen ligger Hobro IK, der ligner den direkte oprykker til Alka Superligaen. De har 53 point. På anden- og trdedjepladsen, der skal ud i oprykningskampe mod Superliga-hold, ligger henholdsvis Skive med 48 point og FC Helsingør med 47 point. På fjerdepladsen har vi Vendsyssel med 46 point sammen med FC Roskilde.

- Vi tror på det, og vi ved godt, at hvis vi vinder over Skive, har vi taget et stort skridt. Hvis vi vinder i morgen, ligger vi på en af de tre pladser, der skal spille med om oprykning, siger cheftræner Erik Rasmussen.

Er det noget, der fylder lidt?

- Ja, det er det, og det har det jo gjort hele sæsonen. Det er jo vores målsætning, at vi gerne skulle slutte i top-3, siger han.

Hvis Vendsyssel og Hobro rykker op, vil Nordjylland til næste sæson have tre hold i Alka Superligaen - et drømmescenarie, siger teknisk chef, Jacob Krüger

- Det kunne være fantastisk at få sådan nogle kampe. Det vil få stor interesse i Nordjylland. Selvfølgelig med AaB som den største og så de to andre på hver side, som skal udfordre lidt.

Vil I være gearet til at komme Superligaen?

Det tror jeg, vi vil blive. Vi har bygget meget på de sidste år spillemæssigt og på vores organisation. Vi har set i pokalkampe mod AaB og FCK, at vi godt kan håndtere de opgaver, siger Jacob Krüger.

Kampen mellem Skive og Vendsyssel FF spilles torsdag aften klokken 18. Hobro tager imod Vejle hjemme samme tid.


Seneste nyt

fra Nordjylland