Vendsyssel vandt stort i uskøn kamp

Vendsyssels håndbolddamer vandt i eftermiddag 27-14 over Fredericia på hjemmebanen i Frederikshavn.

Træner Lars Rasmussen var tilfreds med resultatet, men ikke så begejstret for spillet efter dagens hjemmekamp mod Fredericia.

Vendsyssel holder fast i toppen af 1. division, hvor holdet nu griber ud efter tredjepladsen. Ven træneren regner ikke med oprykning i denne sæson.

- Vi må nok indrømme, at der stadig er nogle hold, der er bedre end os. Vi har rykket os rigtig meget, siden jeg overtog holdet inden sæsonen. Men vi skal stadig bygge på - især fysisk - hvis vi skal kunne rykke op i ligaen, siger træner Lars Rasmussen.

Dagens kamp endte 27-14, og Vendsyssels topscorer blev Christina Hansen med syv mål.

Flere nyheder fra TV2 Nord