Veninde vidnede mod Rebild-far

Fire vidner skal dagen igennem afgive forklaringer i Rebild-sagen. En veninde til pigen 'M' har fortalt om sine oplevelser i hjemmet i Terndrup.

Det var en fattet 17-årig pige, der afgav forklaring i incestsagen fra Rebild, hvor en 56-årig mand er tiltalt for at have misbrugt flere af sine børn seksuelt.

Hun har været veninde med den 56-åriges datter M siden de begge var 11 år gamle i 2005. Dengang boede familien i Terndrup.

- Jeg legede med M hver eneste dag, forklarede den 17-årige i retten.

Hun forklarede, at hun en aften skulle overnatte i samme seng som den 56-årige far og pigen M. Hun lå i midten mellem faren og datteren. Tidligt om morgenen vågnede hun ved at faren nussede hende på maven og stak hånden ned i hendes trusser. Derefter trak hun sig væk. Inden da havde faren sagt, at hun bare skulle sige fra.

Den 17-årige forklarede også i retten, at de ved en anden lejligheden havde leget far, mor og børn. Der havde den 56-årige far kysset den 17-årige veninde på munden mens han holdte hendes hoved fast.

Pigen var 11 år gammel ved begge episoder.

Anklageren forklarede, at faren ikke var blevet tiltalt for blufærdighedskrænkelse af pigen, fordi sagen var forældet.

Den 17-årige pige havde sine forældre med i retten og den 56-årige var blevet flyttet til et andet lokale.


Seneste nyt

fra Nordjylland