Venskab mellem Jorns hjembyer

Asger Jorn bygger bro mellem Læsø og Italien.

Kunsteren Asger Jorn arbejdede i mange byer, og to af dem har nu etableret et samarbejde. Således bliver Læsø Kommune nu venskabskommune med Albissola i det nordøstlige Italien. Asger Jorn havde atelier i begge byer.

Atelieret i Albissola, der er kendt for sin tradition for fremstilling af keramik, testamenterede Asger Jorn til byen. Efter en omfattende renovering står Jorns hus i Albissola nu klar til at blive åbnet for publikum, hvilken forventes at ske i løbet af det sene efterår. Jorns hus på Læsø er - takket være privat initiativ - istandsat og omdannet til atelier for kunstnere.

Det er de to kommuners hensigt at styrke samarbejdet gennem udveksling af kunstnere på ophold i de to atelier. De første kunstnere er allerede udpeget. Fra dansk side er det i første omgang to keramikere bosat på Læsø, Ingegerd Bilving Jørgensen og Jeanne Henriksen.

Samtidig er hensigten at styrke de økonomiske turistmæssige, økonomisk eog gastronimiske bånd. Læsø eksporterer allerede en stor del jomfruhummere til netop Italien.


Seneste nyt

fra Nordjylland