Venstre kalder minister i samråd om tobis-kvote

00:48

Størrelsen af tobiskvoterne er under stor debat. Foto: TV2/Nord

1 af 2

Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen har kaldt fødevareminister Dan Jørgensen i samråd om tobis-kvoten.

Tobisbestanden i Nordsøen er truet, mener fødevareminister Dan Jørgensen (Socialdemokraterne). Derfor vil han ikke forhøje kvoten for tobis, selvom fiskerne mener, at der er masser af fisk at fange.

Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen har nu indkaldt Dan Jørgensen i hastesamråd, hvor han vil have ministeren til at "redegøre for den kritiske situation for tobisfiskeriet, og for at ministeren nægter at tage initiativer til øger tobisfiskeri".

Fiskeriet har foreslået, at tobis-kvoten skal øges med 30 procent. Det ville resultere i en øget eksport for erhvervet på omkring 150 millioner kroner og ekstra arbejdspladser.

- Befolkningen får det klare indtryk, at bestanden af tobis er truet, hvis vi får en forhøjelse af kvoten på 30 procent. Det er helt ude af proportioner og stemmer slet ikke overens med den virkelighed, som vores fiskere oplever. Og hvis man i tvivl, kan man jo bare tage en tur ned i havnene for at se, hvor mange fartøjer der ligger og venter på at kunne få losset deres fangst, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO.

Tobis-fiskeriet er i øjeblikket stoppet, fordi Fødevareministeriet mener, at den nuværende kvote allerede er opfisket.

Flere nyheder fra TV2 Nord