Venstre ønsker en veteran-koordinator i Aalborg

00:41

arkiv Foto: Tommy Hald

1 af 2

Venstre i Aalborg Kommune har en veterankoordinator på ønskesedlen ved de kommende budgetforhandlinger.

Venstre ønsker, at Aalborg Kommune ansætter en veterankoordinator.

Frederiksberg, Herlev, Slagelse, Vordingborg, Assens og Viborg kommuner har allerede ansat en såkaldt veterankoordinator. Og nu ønsker Venstre i Aalborg byråd, at Aalborg kommune kan kobles på denne opremsning.

En veteran-koordinator hjælper veteraner og pårørende med sikre hjælp til eksempelvis sociale problemer, der kan opstå i kølvandet på en udsending.

-Venstre i Aalborg Kommune har den holdning, at de mennesker vi har sendt ud i krig for Danmark ikke kan hjælpes nok, når de kommer hjem igen med ar på sjælen eller når det er svært at få en helt almindelig hverdag til at fungere som før, skriver Tina French Nielsen, rådmand (V) for Skoleforvaltningen i en pressemeddelelse og henviser til at Aalborg er en stor garnisonsby.

Venstre forestiller sig, at koordinatoren er i tæt dialog med Forsvaret og dermed kan finde ud af, hvad behovet er for hjælp til veteraner i Aalborg kommune. Derudover skal koordinatoren blandt andet koordinere specifikke borgerforløb, og være bisidder for veteraner.

Venstre vil forhandle sig til en veterankoordinator i de kommende budgetforhandlinger.

Forsiden lige nu