Venstre-politiker: - BBR er livsfarligt

02:42

Foto: TV2/Nord

1 af 2

Det er helt forkert at sætte sin lid til registreringerne, når der handles fast ejendom, mener advokat og folketingsmedlem for Venstre, Preben Bang Henriksen.

Det er langt fra usædvanligt, at ejendomme bliver solgt med forkerte oplysninger baseret på oplysninger fra BBR-registret. Og det er helt forkert at sætte sin lid til registreringerne, når der handles fast ejendom, mener advokat og folketingsmedlem for Venstre, Preben Bang Henriksen.

-Det er livsfarligt at støtte sig op ad. BBR er efter min opfattelse i vidt omfang beskæftigelsesterapi for man har ikke nogen som helst garanti for, at det, der står der i, er korrekt. Det er oplysninger, som en tidligere sælger en gang har givet, og det er ikke noget , der hverken er blevet ændret eller kontrolleret, så det er livsfarligt at benytte oplysningerne, siger Preben Bang Henriksen.

Det er alene op til alle boligejere selv at give oplysninger til BBR, og det er man forpligtet til, men det er kun ens egen samvittighed, og evner til for eksempel at måle huset korrekt op, der afgør, hvad er kommer til at stå.

Og BBR oplysninger, kan ifølge fuldmægtig hos Aalborg Kommune, Kim Søgaard, kan en ejendom eksistere hele sit liv med fejlbehæftede BBR-oplysninger.

- Det er primært over for ejeren, det er alvorligt, og også i forhold til at en ejendom kan blive vurderet forkert og solgt til den forkerte pris, siger Kim Søgaard.

Han påpeger, at det ville betyde et kæmpe administrativt arbejde for de offentlige myndigheder, hvis det var de offentlige myndigheder, der stod med ansvaret for at oplysningerne er korrekte.

Lige nu føler et ungt par fra Skalborg sig snydt efter en bolighandel. Parret Maria og Michael Nielsen købte et hus, de troede var 113 kvadratmeter. Det stod der på alle de papirer, de fik udleveret i forbindelse med købet. Men i virkeligheden var huset blot 90 kvadratmeter.

Parret føler sig snydt, fordi de mener, de ikke har fået den vare, de har betalt for.

Det er Danbolig Hansen Thoft, der har stået for salget af boligen, som Maria og Michael Nielsen købte, og ejendomsmægleren beklager og forklarer, at man i høj grad læner sig op af de informationer, der oplyses i BBR-registret.

- Vi har stor tiltro til at de informationer, der er i BBR-registret, men det er klart, at vi fremadrettet vi have øget fokus på netop det, at der kan være fejl i BBR, så vores kunder kan få bedst mulig service, siger Dannie Thoft.

Selv om ejendomsmægler Inge Ørtoft fra Nybolig Palle Ørtoft intet har med boligsagen fra Skalborg at gøre, så ærgrer hun sig over endnu et tilfælde med fejl i BBR-registret.

Det ville være fantastisk, hvis man regne med BBR, og der var en eller anden kontrol med oplysningerne, men sådan er det desværre ikke, siger hun.

Nybolig opfordrer derfor også kraftigt sælger til enten selv at måle op eller få et firma til det i forbindelse med, der bliver lavet tilstandsrapport på boligen.

Og så er man sikker på der ikke kommer noget bag efter, det er frygteligt for køber og sælger og selvfølgelig også træls for ejendomsmægleren, siger Inge Ørtoft.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord