Venstre vælger spidskandidat

Tirsdag aften vælger Venstre i Vesthimmerlands Kommune deres spidskandidat til kommunalvalget i 2013.

Forberedelserne til kommunalvalget i 2013 er allerede i gang i Vesthimmerlands Kommune. Tirsdag aften holder Venstre opstillingsmøde for sin spidskandidat.

- Vi er allerede gået i gang med forberedelserne til næste kommunalvalg, siger formand for Venstre i Vesthimmerlands Kommune, Henrik Andersen.

- Sagen er jo den, at Venstre skal have ny spidskandidat denne gang, og vi vil gerne have god tid til at køre vores kandidat i stilling, siger formanden.

Opstillingsmødet foregår på Kimbrerkroen i Aars klokken 19.00, hvor alle medlemmer af Venstre er velkomne.


Seneste nyt

fra Nordjylland