Venstre vil kæmpe for en vestlig limfjordsforbindelse

 Venstre vil kæmpe for en vestlig limfjordsforbindelse

Venstres folketingsgruppe har i dag vedtaget at arbejde for en 3. limfjordsforbindelse - endda en vestlig en af slagsen.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorenzen fra Viborg har fået vedtaget sin plan for, hvordan Venstre fremover vil tackle de trafikale problemer i Danmark.

Og som de første i Folketinget har venstre nu sat ord på, hvordan de vil forbedre forbindelserne over Limfjorden, oplyser Birgitte Josefsen.

- Venstre vil arbejde hen imod en vestlig linjeføring, enten en Lindholmsforbindelse eller en linjeføring over Egholm, det er der endnu ikke taget stilling til, siger Birgitte Josefsen (Venstre).

Venstre vil nu sammen med forligspartierne bag trafikforliget, nemlig Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, kigge på den fremtidige planlægning, når Trafikkommisionen kommer med sine anbefalinger til efteråret.


Seneste nyt

fra Nordjylland