Verdens tungeste ørn set i Skagen

Skagen er blandt de bedste træksteder i Nordeuropa. Nu er Stellers havørn set i Danmark for første gang nogensinde.

- Det er den bedste rovfugledag, vi nogensinde har oplevet om sommeren, lyder det fra ornitolog Rolf Christensen.

Torsdag klokken 15 så over 50 fuglekiggere og turister ørnen, der er verdens tungeste.

Stellers havørn kan veje op til 9 kilo og have et vingefang på 2,5 meter.

Derudover var luften fuld af andre rovfugle i form af mindst 200 røde glenter, hvilket er rekord i Danmark, sorte glenter, lærkefalke, havørne, musvåger og 81 hvepsevåger.

Det er varmen i Mellemeuropa de seneste mange dage - med op mod 35 grader i Tyskland og London - der har fået fuglene til at trække nordpå.


Seneste nyt

fra Nordjylland