Verdensballetten fejrer 10 års jubilæum i Skagen

Foto: Pressefoto - Verdenseballetten

Skagen får igen i år besøg af Verdensballetten, der nu kan fejre det tiende år med ballet ved Den Tilsandede Kirke.

For 10 år siden blev den første forestilling af Verdensballetten præsenteret i Skagen. Balletten har siden da udviklet sig større og større er blevet en fast integreret del af det danske kulturliv.

- Da vi præsenterede vores første forestilling i 2008, havde vi ingen forventninger eller anelse om, at det ville blive så stort som det er blevet, siger Verdensballettens leder Jens-Christian Wandt og fortsætter:

- Men vi mærkede fra første forestilling, hvordan Skagboer, Nordjyder og turister tog imod vores forestilling med stor glæde, det gav os lyst til mere, og nu kan vi fejre 10 års jubilæum i Skagen, siger JensChristian Wandt i en pressemeddelse.

Den store succes, der sidste år høstede fine anmeldelser fra de danske dagblade, bliver derfor markeret, når den nu fylder 10 år. Den kunstneriske leder i balletten er igen i år Steven McRae fra Royal Ballet. Han arbejder lige nu med dansere fra The Royal Ballet of London og Statsballetten i Berlin på årets store jubilæumsforestilling. 

Verdensballetten vises 17. juli kl. 19.30 ved Den Tilsandede Kirke. Billetsalget åbner allerede 6. marts klokken 9.30 på Verdensballettens hjemmeside. 

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord