Verdensberømt ballet til Aalborg

Arkivfoto. Foto: Det kongelige Teater

Det russiske balletkompagni Eifman Balletten gæster i oktober Aalborg.

Eifman Balletten tager på turné i fem danske kulturhuse, og Aalborghallen er en af dem.

Eifman Balletten var i 2009 på Danmarksturné med "Anna Karenina". Balletten tog publikum med storm, og det har siden da været et ønske for Danske Koncert- & Kulturhuse at præsentere det sublime dansekompagni igen. Det er nu blevet en realitet, og 1. oktober kan balletten opleves i Aalborghallen med "Onegin".

Eifman Ballet Theatre besøgte sidst Aalborg i 2009.

Det er den verdenskendte koreograf Boris Eifman, der står bag Onegin. Boris Eifman modtog i august en pris som blandt andet bliver givet til fremtrædende russiske kulturpersonligheder, som har ydet et enestående bidrag til sit land.

Prisen blev overrakt af Ruslands præsident Vladimir Putin ved en ceremoni i Kreml.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord