Verdensholdet til Aalborg

DGI Verdenshold fra showet CONNECTION Foto: (Arkiv)

150.000 tilskuere rundt i verden har oplevet DGI's Verdenshold. Den 12. maj skal gymnasterne vise deres show CONNECTIONS i Gigantium Arena i Aalborg.

Ambassadørrejsen har bragt DGI's Verdenshold rundt i 7 lande og 15 delstater i USA, Hawaii, Australien, Singapore, Japan, Kina og Skotland, hvor gymnasterne har stået for mere 200 workshops og 130 shows. I næste uge er det Aalborg der får fornøjelsen.

40.000 danskere har købt billet til et show med DGI's Verdenshold og det er en kæmpe succes fortæller Johannes Bjerre, der er manager for DGI's Verdenshold:

- Vi har solgt betydeligt flere billetter sammenlignet med det sidste verdenshold - i alt 8000 flere på samme tidspunkt og det er en kæmpe succes, siger han.

Til showet CONNECTIONS får nordjyderne mulighed for at se dansk og klassisk grundgymnastik med tricks med redskaber, og tempofyldte serier med action og spansk tyrefægtning og de mere emotionelle serier med rytmer på høje hæle og romantik mellem pigerne og drengene.

Siden 1994 har DGI hvert andet år sendt et Verdenshold afsted på ambassadørrejse.

Gymnasterne blev udtaget til en 10 måneder lang turne i Verden med afslutning i Danmark i april og maj.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord