Vi er vilde med beredskabets frivillige

De rykker ud, når det brænder, når der er oversvømmelser, snestorm og ulykker. Ni ud af ti nordjyder er tilfredse med redningsberedskabetsfrivillige.

Ni ud af ti nordjyder svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med den indsats, som beredskabets frivillige yder, når landet for eksempel rammes af oversvømmelser, snestorme eller andre længerevarende ulykker. Det viser en undersøgelse, som Beredskabsforbundet har fået gennemført af WebPol. Det glæder Beredskabsforbundets præsident, folketingsmedlem Bjarne Laustsen:

- Det er glædeligt for mig at registrere, at nordjyderne er meget tilfredse med den ulønnede indsats, som beredskabets frivillige hver dag yder over hele landet. Det kan være brandslukning, pumpeopgaver og værdiredning ifm. oversvømmelser efter skybrud, søredning eller katastrofeberedskab. Frivillige er det kit, som binder vores beredskab sammen, og som træder til, når der er behov for det i spidsbelastningssituationer, fortæller han.

Redningsberedskabets frivillige yder årligt mere end 200.000 timer rundt om i Danmark.


Seneste nyt

fra Nordjylland