Buschauffører demonstrerer igen: - Vi har ikke tid til vores pauser

Et forslag, stillet af Enhedslisten, der skulle komme de nordjyske buschauffører til gavn, blev stemt ned af Aalborg byråd.

De nordjyske buschauffører gik mandag endnu en gang på gaden for at demonstrerer over det, de kalder for dårlige forhold og alt for stramme køreplaner.

quote Vi har brug for mere tid, så vi også kan komme på toilettet og få noget at spise og drikke. Ellers bliver vi dårlige i løbet af dagen.

Charlotte Houmann, buschauffør

Denne gang foregik demonstrationen foran byrådssalen i Aalborg, hvor byrådet mandag netop havde bussernes køreplaner på dagsordenen.

- Aalborg byråd har sammen med Nordjyllands Trafikselskab som udbyder også et ansvar for, at tingene er i orden. Det er ikke kun noget, der skal løses på overenskomsten. Som udbyder har man også et ansvar, siger Jørgen Larsen Møller, der er talsmand for kampagnen "Tid til at trykke stop", som er iværksat af 3F.

Demonstrationer begyndte i foråret

Forløbet om buschaufførernes arbejdsforhold begyndte sidste efterår, hvor en undersøgelse blandt chaufførerne viste, at 74 procent oplevede ikke at kunne holde de pauser, de har ret til.

Det resulterede i flere demonstrationer, som endte med, at chaufførerne i juni indgik en aftale med NT. Chaufførerne vil fremover blive inddraget mere, når der skal lægges køreplaner, og så skal de eksisterende køreplaner gøres mere fleksible.

- Vi har brug for mere tid, så vi også kan komme på toilettet og få noget at spise og drikke. Ellers bliver vi dårlige i løbet af dagen, siger Charlotte Houmann, der er buschauffør.

Vil inddrage chaufførerne i køreplaner

Men de nordjyske chauffører kan stadig ikke mærke nogen forskel. Derfor gik de mandag med i byrådssalen, hvor Enhedslisten havde sat sagen på byrådets dagsorden. 

Enhedslistens havde stillet et forslag, der gik ud på, at Aalborg Kommune forpligter sig til at tage hensyn til chaufførernes pauser, når de sender kollektiv trafik i udbud, og at køreplaner skal laves mere dynamiske, så myldretid er tænkt ind i planen. 

quote Det, der umiddelbart præger nu, er skuffelse over Aalborg byråd.

Jørgen Larsen Møller, talsmand

- Vi mener, at Aalborg Kommune har et ansvar for at sikre ordentlig arbejdsvilkår for vores buschauffører. Det er sendt i udbud, så arbejdsgiveren har også et ansvar, men når det er os, der sender det i udbud, har vi et ansvar for at sikre, at der er ordentlige forhold, siger Per Clausen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Aalborg Kommune.

Det var dog kun Enhedslisten, der stemte for forslaget, blandt andet fordi Nordjyllands Trafikselskab allerede har lovet, at de arbejder for at involvere chaufførerne mere i køreplanerne.

- De beslutninger, vi har truffet, blev taget for få uger siden, så måske skal man give det noget tid til at få gang i den her aftale. Chaufførernes repræsentant fra 3F bakkede også op om aftalen, og jeg er sikker på, at det kommer til at holde, siger Nuuradiin Hussein, der er byrådsmedlem i Aalborg Kommune for Socialdemokratiet og bestyrelsesformand for Nordjyllands Trafikselskab.

- Vi er meget opmærksomme på, at chaufførerne trives i deres arbejde, så det betyder meget for os, og vi har stor interesse i at leve op til den aftale. 

Den melding godtager Jørgen Larsen Møller dog ikke.

- Det, der umiddelbart præger nu, er skuffelse over Aalborg byråd, siger Jørgen Larsen Møller.

Der er jo faktisk sat gang i en proces, der skal finde løsninger på problemer. Hvorfor ikke vente på, hvad der kommer ud af det?

- Det er rigtig nok, men vi har ventet i årevis på, at tingene skulle ske, og der er ikke sket noget, siger Jørgen Larsen Møller. 


Buschauffører klager over manglende pauser

default_thumb

play Buschauffører demonstrerer igen: - Vi har ikke tid til vores pauser

60_percent,default_thumb

play Nye initiativer skal forbedre buschaufførers arbejdsvilkår

60_percent,default_thumb

play NT fortsætter dialog med chauffører

def_thumb,50_percent

play Med chauffør på job: Kommer endelig på WC efter tre timer

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland