Vi ligner alle de andre

Sundhedsundersøgelse afslører at nordjyders helbred er som andre danskeres

Nordjyder adskiller sig ikke fra alle andre danskere, når det drejer sig om sundhed og sygdom.

Det antyder de første tendenser af den sundhedsundersøgelse, som 22.000 nordjyder deltog i tidligere i år. Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

De første tal viser bl.a., at:

71,4 % af nordjyderne har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred

30,1 % af nordjyderne har en langvarig sygdom

48,4 % af nordjyderne har indenfor de sidste 3 måneder været i kontakt med deres læge

23,8 % af nordjyderne er rygere

11,7 % af nordjyderne er svært overvægtige

86,9 % af nordjyderne har jævnlig kontakt med familie og venner

72,4 % af nordjyderne har meget eller ganske stor tillid til sundhedsvæsenet

64,9 % af nordjyderne har meget eller ganske stor tillid til skolevæsenet.