Unge i kø for Ikea-tæppe: Vi tjener over 100 kr. i timen ved at hygge

00:35

Video: Mick Knive Anderson

Foto: Mick Knive Anderson

Ni personer sad fredag morgen i kø foran Ikea i Aalborg for at få fingrene i sjældent tæppe. Foto: Mick Knive Anderson

1 af 3

Unge drenge har siddet i kø foran Ikea i 24 timer for at få fingrene i sjældent tæppe, der kan sælges til det dobbelte.

Soveposer, campingstole og madpakker foran hovedindgangen til Ikea i Aalborg. Her havde ni unge drenge slået lejr for at være de første kunder i butikken, når møbelgiganten åbnede fredag formiddag klokken 10. 

Der var en mand, der tilbød os at købe hans plads for 2000 kroner, og så valgte vi at gøre det.

Alexander Waldorph, Aalborg

Det var dog ikke for få fingrene i et nyt sengestel, at de ni tålmodige drenge havde gjort ophold foran Ikea. Nej, et tæppe stod derimod øverst og som det eneste på indkøbslisten. 

- Man kan købe det for 2300 kroner, men man kan sælge det for en del mere. Og det er også fedt, at det er en kendt designer, der har lavet det, forklarer Alexander Waldorph fra Aalborg. 

Tæppet blev frigivet fredag formiddag klokken 10, og det er lavet i et samarbejde mellem Ikea og den kendte designer Virgil Abloh. 

Måtte købe sin plads i køen for 2000 kroner

Designeren Virgil Abloh står i spidsen for designkollektioner for blandt andet Louis Vuitton og Off White. Og nu altså også Ikea.

Artiklen fortsætter under videoen.

00:40

Optagelser fra køen foran Ikea i Aalborg

Luk video

Og denne gang har samarbejdet altså ført til et tæppe i kun 3000 eksemplarer på verdensplan - heraf sælges 54 i Danmark og kun ni styk i Aalborg. Tæppet koster 2300 kroner. 

- Det tæppe her er meget hype, og det er mest drenge, der går op i sådan noget, lyder det fra Alexander Waldorph.

Han ankom sammen med sin kammerat torsdag omkring klokken 16 til køen foran Ikea. Men her var det egentlig allerede for sent, fordi otte personer allerede havde taget plads foran butikken for at få fingrene i et af de ni tæpper. 

Læs også Manglende kontrol: 15-årig købte uden problem medicin i butikker

Og derfor måtte Alexander Waldorph og kammeraten betale for, at de begge kunne få en plads i køen.

- Der var en mand, der tilbød os at købe hans plads for 2000 kroner, og så valgte vi så at gøre det. Så vi betalte 1000 kroner hver til ham, og så ender vi jo så med at betale 3300 kroner hver for tæppet.  

En god forretning

Også Théo Lund Madeline fra Aalborg var én af de - heldige - personer med plads i køen. Og han sad der udelukkende for at gøre en god forretning. 

- Jeg sidder her for at sælge det videre. 

- For det første kan man tjene over mindsteløn ved at sidde her og bare hygge sammen med drengene og bare chille og drikke sodavand. Altså vi bliver betalt for bare at sidde og hygge, og det er jo cirka over 100 kroner i timen, og det er jo meget godt for bare at sidde og have det sjovt, lyder det fra Theo Lund Madeline. 

Det er dette tæppe, der fredag morgen havde skabt kø ved indgangen til Ikea i Aalborg. Foto: Pressefoto

Omkring 40-50 personer harr været forbi køen, men har måttet gå forgæves efter det eftertragtede tæppe. Og ifølge drengene i køen er der i budrunder allerede budt 4800 kroner for et enkelt tæppe. 

Alexander Waldorph ved dog endnu ikke, om han vil sælge sit. 

- Jeg synes bare, at det er et superfedt tæppe, og jeg kunne sagtens finde på at have det til at ligge på mit værelse, siger han.

02:39

Mange måtte gå forgæves, da IKEA i Aalborg solgte hypede tæpper til 9 unge mænd, der havde sovet udenfor butikken natten over.

Luk video

Forsiden lige nu